Jes Bertelsen – Indre praksis og det globale paradigme – foredrag

Jes Bertelsen

“Vores kroppe er lavet af stjernestøv… De mineraler kroppen er opbygget ud af, kommer fra tidligere Supernovas, som har eksploderet”.

Jes Bertelsen holder et af, gennem tiden, kun fåtal foredrag for almenheden. Vi sidder 600 forventningsfulde mennesker, samlede i Den Sorte Diamant i København. Her indtager Jes scenen med ro, lethed og humor.

Han griner og minder os igen om, at vores kroppe består af det fineste stjernestøv, som ikke er fra denne jord. Vi ånder ilt ind fra planternes ilt produktion. a la fotosyntesen, og vi indgår i et større kredsløb.

Vi har fået så mange pragtfulde indsigter, fra den naturvidenskablige forskning, omkring hvordan vores verden fungerer og hænger sammen. Nu står det til os at integrere disse indsigter i vores spirituelle praksis, og gå hen imod en global samhørighed, som kan hjælpe med at løse de problemer, vi som globalt samfund står i.

Vores verden er i en krise på mange områder.

Det er Jes Bertelsen’s håb, at krisen vil udvikle tendensen til at lære empati overfor hinanden, fra et individuelt plan til en større helhed.

Vores indre praksis for empati, medfølelse og samhørighed skal trænes, det er intet det kommer af sig selv. Jes giver et eksempel på den empati en moder viser sit lille barn, og at denne empati faktisk er en mangelvare ude i verden.
Vi har allesammen behov for at øve det potentiale, ligesom færdigheden at læse og skrive skulle trænes for at mestres.

Denne indre praksis kan med hjælp af meditation, kontemplation, bøn eller anden teknik integreres og sammen bevidstgøre en helhedsorienteret global bevidsthed.

Vi blev guidede igennem nogle simple og kraftfulde øvelser, hvor en ny fredfyldt stemning straks sænkede sig i salen.

  1. GENKALD DIG FØLELSEN af dem du holder af.
    Mærk helt efter, og genkald den kærlighed du har til dem du holder af. Ved at føle følelsen øges kontakten til ressourcerne af empati, medfølelse og samhørighed. Kærlighed giver næring til at udfolde sig, og det er en mere spirituel kvalitet i den udadgående kærlighed end i den kærlighed du ønsker fra andre.


  2. STÆRKT MØDE.
    Kig tilbage og genkald dig et møde du har haft med et andet menneske som har berørt dig stærkt. Dvæl ved det et øjeblik og erindre dig den dybe kærlighed og det indtryk mødet gjorde. Denne øvelse virker ekstra godt på de mennesker som ikke har erfaring af at praktisere indre spiritualitet eller meditation.


  3. STOP OP NU.
    Stands alle aktiviteter der sker i dit sind – lige nu. Slap af i kroppen.
    Hold en pause og var fuldstændigt nærværende og vågen.
    I dette øjeblik vil den dybere del af underbevidstheden træde frem, og give et glimt af noget der er ægte.
    Denne øvelse virker godt på hyperaktive børn.


Jes Bertelsen pointerer, at du ikke behøver ikke være på en bestemt måde, eller sidde med ben i kryds for at det skal lykkes 🙂
Det kræver blot at du slapper af og er vågen og nærværende. Det du kortvarigt kan opnå i disse øvelser er det som mange søger efter.
Træn det, og det vil blive spontant. Netop som færdigheden at læse og skrive.

 

Der bliver stillet spørgsmål til Jes Bertelsen, til sidst.

Hvordan vi håndteres det mørke og destruktive i verden, og om de spirituelle lærere og retninger ikke burde mødes og samarbejde for et udogmatisk fællesskab?.

Hans svar er ydmyge og medfølende, og han betoner, at det vil tage tid at skabe forandring.

Læs mere om Jes Bertelsen og Vækstcentret.

Var du også med til foredraget med Jes Bertelsen, har du tidligere deltaget, hvad synes du om det, har du en indsigt eller holdning til alt det her, så læg en kommentar her under.

Facebook Comments
Del dette med dine venner på...Share on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn